Trævedligeholdelse ude
Følgende farver er godkendt til vores træværk:
Gori – Marehalm nr. 703
Gori – Grøn Umbra nr. 720
Gori – Kærgrøn nr. 718
Gori – Trykimprægneringsgrøn (transparent)
Ved valg af træbeskyttelse af andre mærker end Gori indebærer dette, at der skal vælges dækkende træbeskyttelse i farver, der svarer til Goris farvenumre angivet oven for.
Fra Farvehuset, Helligkorsvej 11, 4000 Roskilde har vi fået flg. tilbud:
"Vi tilbyder heldækkende træbeskyttelse i de Gori farver I har som brugbare. Vi har alle opskrifter/farver leveret i det Norske Gjøco Herregårdsmaling i 9 ltr. til 999,00 og i 3 ltr. til 398,00. I skal blot oplyse at det er til Terrasserne/grundejerforeningen så får I rabatten."
I henhold til områdets deklaration punkt 12, stk. d, afsnit 4 har bestyrelsen fastsat følgende bestemmelser:
Træfacaden opdeles i 2 typer:
a. Vinduer, terrassedøre, udvendig beklædning, altaner, carporte, hegn og lignende
Vedligeholdelse skal ske med et anerkendt træbeskyttelsesmiddel af en grønlig nuance. Vedligeholdelse skal foretages så ofte, at træet ikke rådner eller tørrer ud. Undtaget herfra er de tilfælde, hvor alle ejere i en rækkehusblok er enige om en anden farve, som dog kun må være brunlig eller farveløs. Forslag om farveændring skal underskrives af alle ejerne af de pågældende ejendomme og godkendes af bestyrelsen.
b. Hoveddøre
Vedligeholdelse skal ske med et anerkendt træbeskyttelsesmiddel, som ikke må være en af følgende farvenuancer: hvid, gul og blå. Desuden henstilles der til, at der af hensyn til helheden kun anvendes dæmpede farver (f.eks. jordfarver).
Sanktion
Såfremt vedligeholdelsen ikke foretages i henhold til denne bestemmelse, er grundejerforeningen berettiget til, efter skriftligt varsel, at lade arbejdet udføre for den pågældende grundejers regning.