Hegn og hæk
På generalforsamling 2019 blev det besluttet, at ændre hækhøjden fra deklarationens 1.60 m til 1.80 m. Dette blev besluttet efter forespørgsel hos Roskilde Kommune, der ikke har indvendinger til denne ændring.
I den oprindelige deklaration for bebyggelsen “Terrasserne” stod der, at alle hegn mellem parceller og mod fællesarealer skulle bestå af levende hegn af arten bøg.
I 1984 blev hegn mellem parcellerne imidlertid stillet frit, således at disse er fuldt valgfri og kun kræver enighed mellem naboer.
Med hensyn til hegning mod fællesarealer er der, efter overenskomst med Roskilde Kommune af 10. marts 1998, givet dispensation til, at vi kan have flere forskellige hegnstyper, når dette holdes inden for rammerne af en fast plan. Planens hovedprincip går i korthed ud på, at hegningen mod fællesarealer og sti er afvekslende, men dog ensartet indenfor de enkelte husblokke. Den af kommunen godkendte hegnsplan er skitseret i følgende kort.
Grundejerforeningens bestyrelse har forpligtet sig til at påse, at hegningen er i overensstemmelse med det godkendte, og er berettiget til at påtale uretmæssig hegning, samt at lade reetablering blive udført for pågældende grundejers regning.
Ved ønske om hegning mod fællesarealer, hvor der på kortet ikke er anført en godkendt hegning, skal bestyrelsen godkende hegnstypen inden den etableres.
Kort over godkendt hegning.